Behandling & specialundervisning
Heldagsskolen Lindersvold er et behandlings- og specialundervisningstilbud, der gennem undervisning og special- og socialpædagogisk indsats sigter at give børn og unge med psykosociale og indlæringsmæssige vanskeligheder muligheden for at dygtiggøre sig og udvikle sig til velfungerende mennesker med mod på livet.
BLOG
Læs de seneste artikler her
Barnet før diagnosen
Læs flere artikler fra vores nyhedsbrev her.Barnet før diagnosen Heldagsskolen Lindersvold har stor erfaring med børn med autisme og andre diagnoser. Forstander Marianne Grim fortæller, at skolens medarbejdere altid ser barnet før diagnosen. Hvad mener du, når du...
Vores OL er altid i udvikling
Læs flere artikler fra vores nyhedsbrev her.Vores OL er altid i udvikling Den første weekend i september er programmet hvert år fast: Vi skal til Tvind for at deltage i OL. Det er en sportsdyst, der har en lang tradition bag sig, men som også er i konstant...
Om os · Behandlings- og specialundervisningtilbud · Sjælland
En integreret indsats: behandlings- og specialundervisningstilbuddet på Lindersvold
På Heldagsskolen Lindersvold er undervisning og behandling integreret. Udgangspunktet er, at behandling kan virke motiverende for undervisningen, hvor undervisningen ligeledes kan være igangsætter til behandlingen. Vores lærere er således både undervisere og behandlere på én gang.
Formålet med undervisningen er at give eleverne undervisning, som sætter dem i stand til at komme godt videre i en uddannelses – og livsforløb, som passer lige til dem.
Skolens opgaver
Skolen er fremtidsrettet, og der lægges vægt på et humanistisk menneskesyn. Vi ser det som skolens opgave, at eleverne på sigt lærer at være herre i eget hus.
Solide faglige kundskaber, parathed til omstilling, vilje til selv at ville tilegne sig viden, produktivitet, ansvarlighed og medmenneskelighed er nogle af hovedelementerne hertil.
Vi ser det som skolens opgave, at eleverne lærer naturen at kende og at de lærer at færdes hjemmevant i den.
Vi ser det også som skolens opgave at arbejde på, at afhjælpe, at ressourcesvage elever marginaliseres.
Fokus på styrker og potentialer
Skolens program tilrettelægges sådan, at eleverne kommer til at stå i situationer, hvor deres kræfter hver for sig og sammen med hinanden er afgørende, samt at programmet fokuserer på elevens stærke sider og på at få succesoplevelser.
Hver enkelt elev omfattes med respekt, og i undervisningen tages der hensyn til elevernes forskellige forudsætninger, behov og udviklingsmuligheder.Tilrettelæggelse af undervisningen sker med eleven i centrum af egen uddannelse/udvikling.
En holistisk, relationsorienteret tilgang
Undervisningen koordineres og afstemmes med en socialpædagogisk indsats, således at elevernes fysiske, psykiske, sociale og undervisningsmæssige behov tilgodeses ud fra et helhedsprincip.
Skolen arbejder ikke ud fra en enkelt pædagogik, men ud fra ”det der virker” for den enkelte elev. Vi arbejder med elementer ud fra den relationsorienterede pædagogik. Vi praktiserer ligeledes en low – arousal tilgang.
Naturen er vores ven
De fysiske rammer på vores skole gør det muligt for os at arbejde i gode rammer med små klassekvotienter og 1:1. Vi har bl.a. meget små klasseværelser hvor der er tænkt ind i vores arbejde med den socialpædagogiske behandling og undervisning. Vi har værksteder, klassesæt af cykler, speedbåd og naturen lige udenfor døren.
Mange af vores elever har svært ved at finde den indre ro. Vi bruger ofte ophold i naturen som som metode for at opnå mindfulness. Vi ved at ophold i naturen bringer ro i nervesystemet og virker helbredende.
Vi er en del af Lindersvold Skolecenter
Skolecenteret Lindersvold ligger på kanten af Præstø Fjord, kun få kilometer fra Faxe by. Vi bor på en gammel herregård med store parkområder, hvor vi har heste, bier, høns og kaniner. Vi dyrker vores egne grøntsager, laver bål, spiller bold og spiser ude, når vejret er til det.
Foruden Heldagsskolen er Lindersvold hjem for en STU afdeling, et botilbud for unge voksne, et opholdssted og desuden Den Rejsende Højskole. Således nyder elever og lærere godt af et venligtsidet og internationalt orienteret miljø, hvor vi fx spiser frokost sammen. Sammen med vores naboer på stedet har vi mulighed for at deltage i koncerter, teateroplevelser og sportsbegivenheder med andre skoler i vores netværk.
Kort sagt er vi fælles om mange aktiviteter her på stedet. Det er en vigtig del af vores målsætning at alle, der har deres daglige gang på Lindersvold, kan mærke, at de er en del af hele Lindersvold.
Du kan finde de øvrige tilbud på Lindersvold Skolecenter her:
Botilbuddet Lindersvold
Step-Up Sydsjælland
Opholdsstedet Lindersvold
DRH Lindersvold
LINKS
ADRESSE
Heldagsskolen på Lindersvold
Lindersvoldvej 5A
4640 Faxe
CVR 32584292