Skolens puls: Årsprogrammerne

På Heldagsskolen Lindersvold arbejder vi systematisk med årsprogrammer som en overordnet ramme for planlægningen af undervisning og pædagogiske aktiviteter. Det vil sige, at hver klasse har et særligt tilrettelagt årsprogram, hvor årets fælles højdepunkter, mærkedage, temauger, studieture, projektforløb og andre aktiviteter er beskrevet.

Formålet med årsprogrammet er at skabe en tydelig retning for skoleåret og sikre et højt ambitionsniveau for både elevernes læring og trivsel. Samtidig bidrager årsprogrammet til, at undervisningen bliver varieret og meningsfuld, og at eleverne møder forskellige læringsmiljøer året igennem. Vores ambition er, at elevernes skoleliv skal være præget af liv, lyst og lærdom.

Årsprogrammet fungerer som et fælles planlægningsredskab for medarbejderne og gør det muligt at arbejde langsigtet og sammenhængende med undervisningen. Når årets aktiviteter er planlagt i en samlet struktur, skabes der bedre muligheder for at koble undervisning, oplevelser og sociale aktiviteter sammen på en måde, der bliver genkendelig for eleverne.

Årsprogrammets opbygning

Vi laver et årsprogram for hhv.  indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Skoleårets program består af en kalenderdel og en indholdsdel. Hver måned har en eller flere overordnede overskrifter som er retningsgivende for perioden, fx ”Kunst & Kultur” og hver uge i den pågældende måned har en titel samt en lille beskrivelse, fx ”Plakater som kunst: Vi lærer at lave flotte plakater med stærke budskaber.”

Kalenderdelen tager udgangspunkt i Faxe kommunes feriekalender og indeholder datoer for større årlige højdepunkter såsom sports- og teaterstævner, koncerter og lokale traditioner som fx halloween, folkeeksamen og sommerfest, nationale tiltag som naturvidenskabsfestival, ”Uge Sex” og klimahandledag, internationale mærkedage som fx World Wildlife Day eller Human Rights Day –– og særlige begivenheder som passer til netop den pågældende klasse, fx Roskilde Dyrskue eller STU-messe.

Kalenderdelen indeholder også relevante oplysninger fra Undervisningsministeriets årshjul ift. prøvedatoer, nationale tests, overgangstest, øveprøver, trivselsmålinger, indberetning af årskarakterer mm. Udskolingens årsprogram medtager også UU-vejlledningens årshjul for praktikker, specialepraktikker osv.

Indholdsdelen beskriver en række elementer, som indikerer retningen for, hvad hensigten med månedens undervisningsaktiviteter er. Indholdsdelen tilpasses ift. hvad der giver mening i den pågældende klasse.

Følgende eksempel er fra Udskolingens årsprogram:

• ”Månedens overordnede formål” –– en boks med et par sætninger om hensigten med månedens overordnede formål.
• ”Studier / Alinea forløb” –– henvisning til konkrete undervisningsforløb som kan findes på portalen Alinea, som passer til månedens overskrifter. Målet er at undervisningen tager sit udgangspunkt i Folkeskolens Kompetencemål, samtidig med at undervisningsforløbene på en naturlig måde kobles sammen med Årsprogrammets aktiviteter.
• ”Kurser / Anden undervisning” som henviser til andre former for undervisning, fx nyhedsplatforme eller værkstedsundervisning.
• ”Oplevelser / Fælles arrangementer” som fx Halloween, teaterstævne eller studietur.
• ”Produkter” som fx digte til Poesibogen.
• ”Lokale Valgfag” med de sæsonbetonede valgfag som hører til måneden, se særligt hæfte om valgfag.
• ”Klassens aktiviteter” med kommentarer som er relevante for netop den klasse.

Et vigtigt planlægningsredskab

Både kalenderdel og indholdsdel er gode redskaber for underviserne når vi forbereder undervisningen for de kommende uger / måneder. Den minder os om, hvad det nu var, vi sat ud efter i udgangspunktet. Det kan godt være, at vi må tilpasse aktiviteterne til elevernes aktuelle parathedsniveau, men årsprogrammet inspirerer også til didaktiske overvejelser og diskussioner om hvordan vi kan justere kravene sådan at de passer til den enkelte elev, og ikke mindst hvilke pædagogiske tiltag der skal tages i brug for at komme i mål med ambitionerne.

Trivsel og personlig udvikling

Årsprogrammets aktiviteter bidrager også til at understøtte elevernes trivsel og personlige udvikling. Fælles oplevelser, projekter og ture skaber naturlige rammer for at arbejde med sociale kompetencer som samarbejde, deltagelse, tålmodighed og ansvar.

For mange af skolens elever er det vigtigt at have trygge og overskuelige rammer, hvor de gradvist kan udvikle deres sociale færdigheder. Aktiviteterne i årsprogrammet giver mulighed for at arbejde med dette i praksis, hvor relationer og fællesskab er i fokus. Derfor indgår årsprogrammet også som en naturlig reference i arbejdet med elevernes trivsels- og udviklingsplaner (også kaldt behandlingsplaner).

Når underviserne planlægger pædagogiske indsatser for den enkelte elev, kan de tage udgangspunkt i de aktiviteter, der allerede er beskrevet i årsprogrammet. På den måde kan skolens fælles aktiviteter bruges aktivt til at understøtte individuelle udviklingsmål, fx deltagelse i opsætningen af årets teaterstykke.

Struktur og forudsigelighed

Sideløbende med at årsprogrammet skaber variation og fælles højdepunkter i løbet af året, er det vigtigt, at elevernes hverdag er præget af stabilitet og forudsigelighed. Derfor arbejder hver klasse med en fast uge- og dagsstruktur, som tilpasses klassens behov. Den faste struktur giver eleverne genkendelighed i hverdagen og skaber trygge rammer for læring og deltagelse.

Årsprogrammet og den daglige struktur supplerer dermed hinanden. Årsprogrammet giver de overordnede linjer for skoleåret, mens uge- og dagsstrukturen sikrer kontinuitet i hverdagen.

Praksisfaglighed

En gennemgående tankegang ift. undervisningen på Heldagsskolen Lindersvold er at den er praksisnær og tager afsæt i konkrete erfaringer og aktiviteter –– hvilket også afspejles i Årsprogrammerne.

Årsprogrammet danner derfor rammen om en undervisning, hvor studieture, udflugter, temauger, værkstedsfag og projektforløb indgår som naturlige elementer.  Den fagfaglige undervisning tilrettelægges så vidt muligt i sammenhæng med årsprogrammets aktiviteter.

Et temaforløb eller et studiebesøg kan for eksempel danne udgangspunkt for arbejde i dansk, matematik, naturfag eller samfundsfag. På den måde bliver elevernes oplevelser en aktiv del af undervisningen, og der skabes tydelige forbindelser mellem teori og praksis.

Årsprogrammet understøtter samtidig tværfagligt samarbejde, hvor flere fag bidrager til at belyse et fælles tema. Hensigten er at give eleverne mulighed for at arbejde mere helhedsorienteret og styrker deres forståelse af sammenhænge.