Børnehaveklasse for de yngste · Dagbehandling på Sydsjælland
Nu har også de yngste mulighed for at gå i skole (eller dagbehandling) på Heldagsskolen Lindersvold. Alle elever får et individuelt skoleforløb, hvor naturen er i centrum. Børnehaven har til huse i et særligt indrettet område på matriklen med skov, sø og dyreliv lige udenfor døren.
Gode erfaringer med naturnær undervisning
Naturklassen på Lindersvold, som vi kalder indskolingsklasserne, har det sidste år haft stor succes med at tilbyde et naturnært skoleforløb til børn med særlige behov. Vi styrker børnenes nysgerrighed og læring ved at inddrage leg og fysiske aktiviteter i undervisningen, fx ved hjælp af Minecraft.
Vores lærere har stor erfaring med at arbejde med børn, som har behov for specielt tilrettelagte undervisningstilbud, dvs. det der også kaldes “dagbehandling”. Alle forløb er individuelle og tilrettelagt i en ramme, der omfavner det enkelte barn.
Fantastiske udendørs faciliteter
Naturskolen råder over små. hyggelige klasselokaler omgærdet af grønne hække og store træer. På naturskolens område findes der gynger og trampoline og elevernes egne køkkenhaver. I naturskolens baghave finder vi en skovsø og et skovområde som er perfekt til bygning af huler, en overdækket bålplads, og skolen store køkkenhave.
Der er rig mulighed for at besøge eller passe stedet får, geder, høns, heste og katte. Vi oplever nemlig, at elevernes motivation og koncentration bliver bedre i det fri.
Vi arbejder også med sproglig træning, matematisk opmærksomhed, idræt og kreative og musiske færdigheder. Det gør vi både i den daglige undervisning, og når vi deltager i de mange aktiviteter og tilbud på Lindersvold; fx teaterkonkurrencer, kunstuger, højtider, sportsdage og musikkoncerter.
Det er oplagt, at alle disse herligheder skal stilles til rådighed også for de yngste skolebørn – nemlig børnehaveklassen.
Tilmelding til dagbehandling
Lærerrådet er i fuld gang med at planlægge opstarten af 0. klasse på Lindersvold og læreren er allerede fundet. Vi glæder vi os utrolig meget til at kunne tilbyde alle vores faciliteter til de aller yngste børn som har brug for en skræddersyet skolestart med mange aktiviteter og udendørsliv.
Kontakt os meget gerne for yderligere oplysninger.
BLOG
Læs de seneste artikler her
Barnet før diagnosen
Heldagsskolen Lindersvold har stor erfaring med børn med autisme og andre diagnoser. Forstander Marianne Grim fortæller, at skolens medarbejdere altid ser barnet før diagnosen.
Det bedste var at hjælpe de andre
Det er ikke præmierne, Emil husker bedst. Men oplevelsen af at kunne hjælpe sine kammerater. En heldagsskoleelev fortæller om sine oplevelser til OL i efteråret 2022.
LINKS
ADRESSE
Heldagsskolen på Lindersvold
Lindersvoldvej 5A
4640 Faxe
CVR 32584292