Defintion på ufrivilligt skolefravær
“Vi forstår ufrivilligt skolefravær som et symptom på en længere varende overbelastning grundet de systemer, barnet deltager i.
Barnet kan ikke opretholde et fremmøde eller deltage med et alderssvarende funktionsniveau.
Dette både i en skole-, social og familiærkontekst. Barnet udvikler undgåelsesstrategier for at beskytte sig selv.”
– Kompetencecenter for Skolefravær
Skolevægring skoletilbud · Forløb for unge med ufrivilligt skolefravær
Vi, lærerne på Lindersvold, har mange års erfaring i arbejdet med børn og unge som lider af forskellige grader af ufrivilligt skolefravær – tidligere også kaldt skolevægring eller “bekymrende skolefravær”. Vi har lært rigtig meget af de elever vi har beskæftiget os med, både om hvad de egentlige bagvedliggende årsager har været og ikke mindst hvordan vi efter mange prøvelser og vedholdenhed har fundet frem til de løsninger som har fungeret for de enkelte elever. Nysgerrighed, fleksibilitet, ro og overskud er nogle af nøglebegreberne i den sammenhæng.
Hvad er ufriviligt skolefravær/skolevægring?
Begrebet “ufrivvilligt skolefravær” beskriver problematikken omkring børn som på grund af deres psykosociale vanskeligheder ikke kan overkomme at gå i skole i længere perioder – fordi de ikke er i stand til det i det eksisterende undervisningsmiljø. Det kan fx være børn med ADHD, børn indenfor autismespektret eller børn med angst.
Skolevægring handler altså ikke om at ’pjække’ – børnene vil ofte gerne i skole, men de magter det ikke fordi de mistrives sådan i deres skole.
Ufrivilligt skolefravær er ofte en kompleks problemstilling med mange faktorer som der skal tages hånd om. Derfor bliver løsningerne for det enkelte barn som lider af ufrivilligt skolefravær nødt til at være individuelt tilrettelagt.
Skræddersyede forløb · Tilbud for børn og unge med ufrivilligt skolefravær
Heldagsskolen Lindersvold kan tilbyde skræddersyede forløb til børn og unge med skolevægring, da vi har stor erfaring i at arbejde med denne type problematikker.
Vi har også mange års efaring i samarbejdet med forældre eller ev. børne- og ungehjem og andre aktører i barnet / den unges bagland.
Et sådant forløb kan indeholde:
- Besøg og undervisning i hjemmet
- Aktiviteter, der fremmer relationsdannelsen og skaber tillid mellem eleven og de voksne på skolen, som fx ture og udflugter ned afsæt i barnets interesser.
- Gradvis indslusning til et lille, overskueligt klassemiljø, evt. først nogle kortere perioder ad gangen som gradvist øges
- Periodevis enkeltmandsundervisning ved behov – mulighed for fleksible “elastik-løsninger” ift. barnets aktuelle dagsform
- En individuelt tilrettelagt undervisningsplan, der tilgodeser den enkelte elevs faktiske faglige standpunkt og giver mulighed for at opbygge selvtillid i forhold til skolearbejdet.
Hør nærmere om vores forløb for børn eller unge med ufrivilligt skolefravær
Du er altid velkommen til at henvende dig for at høre nærmere om hvilke muligheder vi kan tilbyde til lige netop dig eller dit barn.
Ring til forstander Birgitte Bugge: 51 21 75 59

“Skolens tomme stole”
en rapport om skolevægring
set fra barnets perspektiv
udarbejdet af Børns Vilkår

LINKS
ADRESSE
Heldagsskolen på Lindersvold
Lindersvoldvej 5A
4640 Faxe
CVR 32584292
