Kære forældre,

Lad os forklare hvordan vi arbejder med ufrivilligt skolefravær på Heldagsskolen Lindersvold

Når et barn mister fodfæstet i skolen, påvirker det hele familien. På Heldagsskolen Lindersvold ved vi, at ingen børn vender skolen ryggen for at være besværlige. De reagerer på noget, der er blevet for svært. Derfor arbejder vi ud fra én grundtanke:

Skolen skal tilpasses barnet – og ikke omvendt. Barnet skal ikke presses ind i en ramme, der ikke passer.

Som behandlings- og specialundervisningstilbud har vi heldigvis mulighed for at skabe en løsning ift. ufrivilligt skolefravær eller “skolevægring”. Vi har mulighed for at tilbyde en håndholdt indsats som bringer barnet i trivsel og udvikling igen.

Ufrivilligt skolefravær: Et råb om hjælp

De fleste af vores elever har ikke gået i skole lange perioder inden de kommer til os. For nogle af dem drejer det sig om flere års mistrivsel og skolevægring – eller ufrivilligt skolefravær som vi mener er et mere dækkende begreb. Disse børn pjækker ikke fra skole for sjov. De er i voldsom mistrivsel og føler sig ikke set og hørt i almene skoler. Igennem deres skolefravær reagerer de på at de er sat i en situation som for dem er uoverskuelig og uudholdelig. De kan ikke gå i en skole hvor de skal presses ind i en ramme som ikke giver mening for dem, under forhold som får deres nervesystem helt op i det røde felt. Deres skolefravær er et råb om hjælp, mere end noget andet.

Vi starter med det som giver mening

På Heldagsskolen Lindersvold arbejder vi ud fra den tanke, at skolen skal tilpasses den enkelte elev og ikke omvendt – i udgangspunktet. Når vi får en ny elev, spørger vi: Hvad interesser du dig for? Hvad gør dig glad? Og så er det dér vi starter. Med at kigge på biler. Eller fiske. Eller bage kager – eller hvad der giver mening for netop dét barn.

Som undervisere skal vi først og fremmest danne en god kontakt til barnet/den unge. I vores erfaring gør vi det bedst ved at starte der hvor barnet føler sig på hjemmebane – fx med en aktivitet som de kan lide.

Årsprogrammet: En rød tråd igennem skoleåret

Det er ikke altid, at vores elever ved hvad de kan lide – eller at de er så prægede af at opholde sig på sociale medier, at de har glemt hvad de egentlig interesserer sig for. Derfor har hver klasse et årsprogram, hvor årets kulturelle højdepunkter, temauger og årstidsbestemte aktiviteter er beskrevet. Årsprogrammet er den røde tråd som giver struktur og retning på vores hverdag.
Vi oplever at de elever som har få interesser eller få erfaringer med fx natur, teknik eller kultur nyder godt af at blive introduceret til de aktiviteter som er beskrevet i årsprogrammet.

Tryghed og forudsigelighed er alfa og omega 

Vi ved, at først når barnet føler sig trygt, kan læring finde sted – ”uden trivsel, ingen læring”.
Struktur, ro og forudsigelighed er vigtige elementer i den sammenhæng. Igennem hele skoledagen skal vi tænke på hvordan vi kan skabe tryghed for det enkelte barn – fx faste teams af undervisere, hyggeligt indrettede klasseværelser (også med mulighed for at flyde i en sofa) og en fast ugestruktur og faste traditioner, fx omkring stilen i kantinen.

Tilpasset kvalitetsundervisning

Vores elever skal heller ikke snydes for kvalitetsundervisning og underviserne planlægger fagene efter de krav som stilles i Folkeskoleloven. Vi bestræber os på at tilbyde praksisnær undervisning som ikke nødvendigvis behøver at foregå inde i et klasseværelse – og: undervisningen er tilpasset ift. den enkelte elevs niveau.

Forudsigelighed og struktur er som sagt vigtige tryghedsskabende elementer som vores elever nyder godt af. Men – nogle dage duer den planlagte aktivitet ikke. Elevens dagform er helt enkelt ikke til det.  Derfor er der altid en Plan B. Underviserne er vante til at justere undervisningsaktiviteterne sådan at de matcher elevernes aktuelle dagsform – og det er der ingen problemer i. Underviserne guider, støtter, motiverer og skaber pauser og åndehuller, når der er brug for det – det er helt okay.

Tanker om pædagogik og undervisning ift. ufrivilligt skolefravvær

Vi kombinerer pædagogik og praksisnær undervisning. Det betyder fx:

• Små hold og tæt voksenkontakt
• Læringsmiljøer både indendørs og udendørs – og nogle gange på tur
• Undervisning på baggrund af aktiviteter som giver mening for eleverne – fx madlavning, værkstedsarbejde, pasning af bier, besøg på biludstillinger eller naturprojekter.
• Vekselvirkning mellem praksis – teori – praksis
• Tid til fordybelse, når noget fanger interessen
• Fællesskaber, hvor alle kan være med på egne præmisser
• Opmærksomhed på sanser, kropsbevidsthed og selvregulering
• Produkter og konkrete resultater – vi viser hvad vi kan
• Undervisere som sætter sig selv i spil og går foran som gode rollemodeller.

Tålmodighed og tid

Børn, der har mistet tilliden til skolen, skal have lov til at bygge den op igen. Det kræver tålmodighed, tid og realistiske mål. Vi fejrer de små skridt – for det er dem, der skaber modet til at tage de store.

Vi ved også, at det er en kompliceret, langsommelig og ofte skrøbelig proces at bringe et barn i trivsel igen. Vejen tilbage til en stabil skolegang tager desværre ofte lige så lang tid som den tid, barnet ikke har været i skole. Vi ved også at det betaler sig at yde denne særlige indsats. Vi går efter at vores elever får taget 9. klasses afgangseksamen – og lykkes ofte med dette. Det giver vores afgangselever et godt springbræt ind I fremtiden.

 Spørgsmål?

Spørg os gerne helt uforpligtende om vores skole og hvad vi kan tilbyde.
Ring til forstander Birgitte Bugge på tlf. 51 21 75 59.