Årsprogrammer


 

Alle klasser har et overordnet Årsprogram, i hvilket højdepunkter, mærkedage, temauger, studieture, særlige forløb, mm. er beskrevet. Årsprogrammets intention er at sikre et højt ambitionsniveau for elevernes trivsel og læring og at elevernes skoledag præges af “liv, lyst og lærdom” – i forskellige læringsmiljøer.

 

Praksisfaglighed

Årsprogrammerne danner rammen om praksisnær og tværfaglig undervisning og tager afsæt i studieture, udflugter, temauger, værkstedsfag, projektforløb, mm. Den fagfaglige undervisning og årsprogrammernes elementer går så vidt som muligt hånd i hånd. Vi holder os praksisfagligheden for øje – det vil sige den læring der foregår i spændingsfeltet mellem kropslighed, faglighed og virkelighed.

 

Trivsel i højsædet

Årsprogrammets aktiviteter giver også rig mulighed for at fremme elevernes trivsel og personlige / sociale udvikling. Dvs. at det er naturligt for underviserne at skele til årsprogrammets aktiviteter i forbindelse med udarbejdelsen af  elevernes trivsels- og udviklingsplaner (behandlingsplaner).

I tillæg til Årsprogrammet laves der i hver klasse en fast ugestuktur og/eller dagsstruktur som tilpasses de enkelte klassers behov for genkendelighed og stabilitet i hverdagen.

 

ADRESSE

Heldagsskolen på Lindersvold
Lindersvoldvej 5A
4640 Faxe

CVR 32584292

KONTAKT OS

Forstander
Birgitte Bugge
birgitte@lindersvold.dk
51 21 75 59