Alternativt skoletilbud til børn med skolevægring eller ufrivilligt skolefravær

---

Når et barn ikke kan være i skole, starter vi med kontakt – ikke krav.
Med tid, tillid og ro hjælper vi børn og unge tilbage i trivsel, udvikling og læring.
Heldagsskolen Lindersvold er et alternativt skoletilbud til børn og unge med ufrivilligt skolefravær, som ikke trives i almen skoles specialklasser eller specialskoler.

Uden trivsel – ingen læring

På Heldagsskolen Lindersvold møder vi børn og unge, som gennem længere tid ikke har kunnet deltage i deres hidtidige skoletilbud. Mange har haft ufrivilligt skolefravær – også kaldet skolevægring – i længere perioder. Fælles for dem er, at de ikke har kunnet være i de rammer, deres skoleforløb har stillet.

Det handler ikke om manglende vilje. For nogle børn er belastningen blevet så høj, at de ikke længere kan deltage i skole.

Når barnet er i alarmberedskab, er der ikke adgang til læring.

På Lindersvold arbejder vi med en anden tilgang: Vi begynder med at skabe ro, tryghed og kontakt – som forudsætning for, at barnet igen kan udvikle sig og lære. Hvert barn er unikt, så det er tale om en håndholdt indsats til at begynde med. Vi er mere specialiserede end fx NEST-klasser.

Kort sagt: Vi er et alternativt skoletilbud til børn og unge med skolevægring og ufrivilligt skolefravær. Vi tager over dér, hvor andre tilbud – også specialiserede – ikke har været tilstrækkelige.

 

Kontakt før relation

Vi skelner mellem kontakt og relation.

Mange af de børn og unge, vi møder, har mistet tilliden til voksne.
Det tager tid og ikke mindst tillid, at skabe en god relation.

Vores første opgave er derfor at skabe en tryg kontakt.
Kontakten er:
– uden krav
– forudsigelig
– i et tempo barnet kan være i

Den kan være stille og uden forventninger, og tage sit udgangspunkt i en aktivitet som barnet kan se sig selv i. Først når barnet oplever, at samværet er trygt, kan tillid begynde at vokse.

Relationen kommer senere – når barnet er klar. Ting tager tid.

 

Vi begynder med trygge aktiviteter som giver mening

Vi starter ikke med krav som:
“I morgen skal du i skole i én time, og der skal du have matematik.”

I stedet begynder vi med noget, barnet kan være i. Det kan være at fiske, bage, arbejde kreativt hjemme ved køkkenbordet, være sammen med dyr, tage på tur eller spille Pokémon Go. Det skal give mening for barnet – og ikke vække modstand.

Formålet er at skabe kontakt og ro. Først når barnet oplever, at det kan være i situationen, kan vi begynde at bygge videre. Sammen med barnet og de voksne omkring det lægger vi en plan for det videre forløb. Her bliver fundamentet for udvikling lagt.

 

Hvordan vi arbejder med læring og trivsel

Vores undervisning er fleksibel og tilpasses den enkelte elev.

Et forløb kan blandt andet indeholde:
• besøg/undervisning i hjemmet
• ture ud af huset med udgangspunkt i den unges interesser
• enkeltmandsundervisning med mange indlagte pauser
• gradvis opstart i små fællesskaber

Vi er opmærksomme på den enkelte elevs forudsætninger.
Nogle børn er udfordrede på det kropslige plan og kan fx have svært ved høje lyde eller for mange sanseindtryk. Vi har fokus på at skabe de læringsmiljøer som eleven kan falde til ro i. Det kan være alle mulige steder – fra huler med puder og tæpper i klasseværelset, til bålhytten i baghaven eller biblioteket med den magelige sofa.

Ofte må vi justere undervisning og eventuelle krav undervejs, dvs. at vi løbende tilpasser undervisningen til elevens aktuelle niveau.

 

Praksisnær undervisning – at komme tæt på virkeligheden

Undervisningen er praksisnær og bygger på en praksisfaglig tilgang, hvor faglighed, kropslighed og virkelighed hænger sammen. Det vil sige: vi må komme tæt på det, vi vil lære noget om. Fx tage på tur til Møns klint (og klatre op og ned ad trapperne) i stedet for at læse om kridtknolde og fossiler i en geografibog.

Samtidig tager vi afsæt i elevens egen virkelighed – både socialt, kulturelt og sprogligt.
For nogle elever betyder det, at dansk og engelsk er ligeværdige sprog i hverdagen. For andre, at deres interesse i biler og mekanik – eller heste – bliver taget alvorligt.

Elever, der har svært ved at sidde stille i klasselokalet, deltager i undervisning i naturen.
Her bliver bevægelse en del af læringen, og faglige samtaler opstår undervejs – ikke foran en tavle, men i det, vi gør sammen. På den måde arbejdede vi konkret med begreber som “meter per sekund” og “kilometer i timen” ved hjælp af en kælk, en stejl snedækket bakke, en fartglad elev og en underviser med et stopur.

Læring i praksis, nogle gange “kamufleret”

 Ofte opstår læringen i det, barnet er optaget af. Men undervisningen er ikke tilfældig, selv om det kan se sådan ud på overfladen. Underviserne arbejder målrettet med faglige mål og har didaktiske greb klar, som bringes i spil, når barnet er modtageligt.

Hos os bliver læring meningsfuld og tilgængelig – også for elever, der tidligere har haft svært ved skole. Vi inddrager fagene naturligt i undervisningsaktiviteter, som eleven måske ikke umiddelbart genkender som “skole”.

• Vi køber ingredienser til en pandekageopskrift og bager pandekagerne over bål. (Matematik)
• Vi går på opdagelse i det nye vådområde bagved skolen og ser både fiskehejre, sølvhejre, skarver og blishøns. (Biologi)
• Vi kører over den nye bro til Falster og samtaler om byggeriet, landskabet og menneskerne som benytter sig af den (Geografi og Samfundsfag).
•  Vi spiller Dungeons & Dragons hver mandag og træner engelsk og at være på hold sammen.

En elev elsker rollespil og deltager i vores Dungeons & Dragons-gruppe.
Her opstår der naturligt behov for at læse, forstå og bruge engelsk – både i spillet og i dialogen med de andre. Det styrker både sprogforståelsen og evnen til at bruge sproget aktivt. Desuden er hun en del af et lille fællesskab, selv om hun egentlig ikke tør at være sammen med jævnaldrende.

En tilbagevenden til fællesskaber og skole

Mange af de børn og unge, vi møder, ønsker at være en del af et fællesskab og få venner.
Men deres situation gør det ofte svært at indgå i og fastholde relationer. Derfor arbejder vi målrettet med at skabe rammer, hvor barnet kan deltage i fællesskaber i sit eget tempo.

Barnet behøver ikke deltage aktivt fra start.
Det kan være nok at:
• være til stede uden at sige noget
• observere hvad de andre gør
• deltage i kort tid

Det er en legitim måde at være med på. Over tid bevæger barnet sig ofte fra perifer deltagelse til mere aktiv deltagelse.

 

Fællesskaber, der er til at træde ind i

Fællesskaber opstår ikke af sig selv. Der skal være noget at deltage i. Nogen skal gøre noget – og blive ved med det. Derfor arbejder vi aktivt med at skabe stabile og genkendelige fællesskaber, som barnet kan træde ind i – også perifert. Vi samarbejder med de øvrige tilbud på Lindersvold – en STU, et botilbud, to opholdssteder og en international højskole. Tilsammen skaber vi mange forskellige praksisfællesskaber, som eleverne kan deltage i.

Det er fx:
• fælles måltider
• klassens faste aktiviteter som fx fisketure
• kreative forløb, fx årets teaterforestilling
• fælles arrangementer, fx Halloween

Fælles for dem er, at de er faste og forudsigelige – og gennemføres, også når nogle elever i perioder ikke deltager. Det gør det muligt for barnet at erfare, at fællesskabet er der – også når det selv træder til og fra.

Evnen til at deltage i fællesskaber er noget af det vigtigste, vi kan give vores elever med i deres fortsatte liv.

 

Alternativt skoletilbud til børn med skolevægring eller ufrivilligt skolefravær

---

Når et barn ikke kan være i skole, starter vi med kontakt – ikke krav.
Med tid, tillid og ro hjælper vi børn og unge tilbage i trivsel, udvikling og læring.
Heldagsskolen Lindersvold er et alternativt skoletilbud til børn og unge med ufrivilligt skolefravær, som ikke trives i almen skoles specialklasser eller specialskoler.

Uden trivsel – ingen læring

På Heldagsskolen Lindersvold møder vi børn og unge, som gennem længere tid ikke har kunnet deltage i deres hidtidige skoletilbud. Mange har haft ufrivilligt skolefravær – også kaldet skolevægring – i længere perioder. Fælles for dem er, at de ikke har kunnet være i de rammer, deres skoleforløb har stillet.

Det handler ikke om manglende vilje. For nogle børn er belastningen blevet så høj, at de ikke længere kan deltage i skole.

Når barnet er i alarmberedskab, er der ikke adgang til læring.

På Lindersvold arbejder vi med en anden tilgang: Vi begynder med at skabe ro, tryghed og kontakt – som forudsætning for, at barnet igen kan udvikle sig og lære. Hvert barn er unikt, så det er tale om en håndholdt indsats til at begynde med. Vi er mere specialiserede end fx NEST-klasser.

Kort sagt: Vi er et alternativt skoletilbud til børn og unge med skolevægring og ufrivilligt skolefravær. Vi tager over dér, hvor andre tilbud – også specialiserede – ikke har været tilstrækkelige.

 

Kontakt før relation

Vi skelner mellem kontakt og relation.

Mange af de børn og unge, vi møder, har mistet tilliden til voksne.
Det tager tid og ikke mindst tillid, at skabe en god relation.

Vores første opgave er derfor at skabe en tryg kontakt.
Kontakten er:
– uden krav
– forudsigelig
– i et tempo barnet kan være i

Den kan være stille og uden forventninger, og tage sit udgangspunkt i en aktivitet som barnet kan se sig selv i. Først når barnet oplever, at samværet er trygt, kan tillid begynde at vokse.

Relationen kommer senere – når barnet er klar. Ting tager tid.

Vi begynder med trygge aktiviteter som giver mening

Vi starter ikke med krav som:
“I morgen skal du i skole i én time, og der skal du have matematik.”

I stedet begynder vi med noget, barnet kan være i. Det kan være at fiske, bage, arbejde kreativt hjemme ved køkkenbordet, være sammen med dyr, tage på tur eller spille Pokémon Go. Det skal give mening for barnet – og ikke vække modstand.

Formålet er at skabe kontakt og ro. Først når barnet oplever, at det kan være i situationen, kan vi begynde at bygge videre. Sammen med barnet og de voksne omkring det lægger vi en plan for det videre forløb. Her bliver fundamentet for udvikling lagt.

Hvordan vi arbejder med læring og trivsel

Vores undervisning er fleksibel og tilpasses den enkelte elev.

Et forløb kan blandt andet indeholde:
• besøg/undervisning i hjemmet
• ture ud af huset med udgangspunkt i den unges interesser
• enkeltmandsundervisning med mange indlagte pauser
• gradvis opstart i små fællesskaber

Vi er opmærksomme på den enkelte elevs forudsætninger.
Nogle børn er udfordrede på det kropslige plan og kan fx have svært ved høje lyde eller for mange sanseindtryk. Vi har fokus på at skabe de læringsmiljøer som eleven kan falde til ro i. Det kan være alle mulige steder – fra huler med puder og tæpper i klasseværelset, til bålhytten i baghaven eller biblioteket med den magelige sofa.

Ofte må vi justere undervisning og eventuelle krav undervejs, dvs. at vi løbende tilpasser undervisningen til elevens aktuelle niveau.

 

Praksisnær undervisning – at komme tæt på virkeligheden

Undervisningen er praksisnær og bygger på en praksisfaglig tilgang, hvor faglighed, kropslighed og virkelighed hænger sammen. Det vil sige: vi må komme tæt på det, vi vil lære noget om. Fx tage på tur til Møns klint (og klatre op og ned ad trapperne) i stedet for at læse om kridtknolde og fossiler i en geografibog.

Samtidig tager vi afsæt i elevens egen virkelighed – både socialt, kulturelt og sprogligt.
For nogle elever betyder det, at dansk og engelsk er ligeværdige sprog i hverdagen. For andre, at deres interesse i biler og mekanik – eller heste – bliver taget alvorligt.

Elever, der har svært ved at sidde stille i klasselokalet, deltager i undervisning i naturen.
Her bliver bevægelse en del af læringen, og faglige samtaler opstår undervejs – ikke foran en tavle, men i det, vi gør sammen. På den måde arbejdede vi konkret med begreber som “meter per sekund” og “kilometer i timen” ved hjælp af en kælk, en stejl snedækket bakke, en fartglad elev og en underviser med et stopur.

Læring i praksis, nogle gange “kamufleret”

Ofte opstår læringen i det, barnet er optaget af. Men undervisningen er ikke tilfældig, selv om det kan se sådan ud på overfladen. Underviserne arbejder målrettet med faglige mål og har didaktiske greb klar, som bringes i spil, når barnet er modtageligt.

Hos os bliver læring meningsfuld og tilgængelig – også for elever, der tidligere har haft svært ved skole. Vi inddrager fagene naturligt i undervisningsaktiviteter, som eleven måske ikke umiddelbart genkender som “skole”.

• Vi køber ingredienser til en pandekageopskrift og bager pandekagerne over bål. (Matematik)
• Vi går på opdagelse i det nye vådområde bagved skolen og ser både fiskehejre, sølvhejre, skarver og blishøns. (Biologi)
• Vi kører over den nye bro til Falster og samtaler om byggeriet, landskabet og menneskerne som benytter sig af den (Geografi og Samfundsfag).
•  Vi spiller Dungeons & Dragons hver mandag og træner engelsk og at være på hold sammen.

En elev elsker rollespil og deltager i vores Dungeons & Dragons-gruppe.
Her opstår der naturligt behov for at læse, forstå og bruge engelsk – både i spillet og i dialogen med de andre. Det styrker både sprogforståelsen og evnen til at bruge sproget aktivt. Desuden er hun en del af et lille fællesskab, selv om hun egentlig ikke tør at være sammen med jævnaldrende.

En tilbagevenden til fællesskaber og skole

Mange af de børn og unge, vi møder, ønsker at være en del af et fællesskab og få venner.
Men deres situation gør det ofte svært at indgå i og fastholde relationer. Derfor arbejder vi målrettet med at skabe rammer, hvor barnet kan deltage i fællesskaber i sit eget tempo.

Barnet behøver ikke deltage aktivt fra start.
Det kan være nok at:
• være til stede uden at sige noget
• observere hvad de andre gør
• deltage i kort tid

Det er en legitim måde at være med på. Over tid bevæger barnet sig ofte fra perifer deltagelse til mere aktiv deltagelse.

Fællesskaber, der er til at træde ind i

Fællesskaber opstår ikke af sig selv. Der skal være noget at deltage i. Nogen skal gøre noget – og blive ved med det. Derfor arbejder vi aktivt med at skabe stabile og genkendelige fællesskaber, som barnet kan træde ind i – også perifert. Vi samarbejder med de øvrige tilbud på Lindersvold – en STU, et botilbud, to opholdssteder og en international højskole. Tilsammen skaber vi mange forskellige praksisfællesskaber, som eleverne kan deltage i.

Det er fx:
• fælles måltider
• klassens faste aktiviteter som fx fisketure
• kreative forløb, fx årets teaterforestilling
• fælles arrangementer, fx Halloween

Fælles for dem er, at de er faste og forudsigelige – og gennemføres, også når nogle elever i perioder ikke deltager. Det gør det muligt for barnet at erfare, at fællesskabet er der – også når det selv træder til og fra.

Evnen til at deltage i fællesskaber er noget af det vigtigste, vi kan give vores elever med i deres fortsatte liv.