
Forløb til børn og unge med ufrivilligt skolefravær
Skolevægring eller ufrivilligt skolefravær er ofte en kompleks problemstilling, der kan have mange forskellige årsager, som fx mangel på selvværd, trivselsproblematikker eller psykosociale vanskeligheder.
Det handler derfor om at opbygge tilliden mellem eleven og skolen, ved hjælp af relationsdannelse, genopbygge selvværd og eventuelle terapiforløb.
Skræddersyede forløb
Heldagsskolen Lindersvold kan tilbyde skræddersyede forløb til børn og unge med ufrivilligt skolefravær, da vi har stor erfaring i at arbejde med denne type problematikker.
Et sådant forløb kan indeholde:
- Besøg og undervisning i hjemmet
- Aktiviteter, der fremmer relationsdannelsen og skaber tillid mellem eleven og de voksne på skolen, som f.eks. ture og udflugter.
- Gradvis udslusning i et lille, overskueligt klassemiljø, evt. først nogle kortere perioder ad gangen som gradvist øges
- Periodevis enkeltmandsundervisning ved behov
- En individuelt tilrettelagt undervisningsplan, der tilgodeser den enkelte elevs faktiske faglige standpunkt og giver mulighed for at opbygge selvtillid i forhold til skolearbejde
Du er altid velkommen til at henvende dig for at høre nærmere om hvilke muligheder vi kan tilbyde til lige netop dig eller dit barn.
LINKS
ADRESSE
Heldagsskolen på Lindersvold
Lindersvoldvej 5A
4640 Faxe
CVR 32584292
