Afdelingsleder
Poul Grønhøj
23 95 34 00
poul@lindersvold.dk

Folkeeksamen er en festdag


 

På Heldagsskolen Lindersvold afholder vi fire gange om året folkeeksamen. Det er en del af vores undervisningsprogram, hvor eleven viser sit arbejde frem. Der er ingen karakterer, men altid bifald, en festlig stemning og fokus på at styrke elevens selvværd. I december var der bålhytte og togbaner på programmet.

Der er en spændt stemning i bålhytten, kaffe på kanden og sodavand og småkager til alle. Folk begynder at strømme til, og de tre elever fra naturklassen, der har folkeeksamen i dag, pirker lidt til bålet med en pind, og ser genert op på de fremmødte gæster.

Det er december og jul om et øjeblik, men først skal drengene til folkeeksamen, en helt særlig ting på Lindersvold. Det fortæller Poul Grønhøj, som er daglig leder.
”Jeg glæder mig altid helt enormt til folkeeksamen, hvor eleverne får mulighed for at vise deres arbejde frem. Det er en unik fremvisning, som alle sætter stor pris på” siger han.

 

Anerkendende tilgang

Lindersvolds folkeeksamen er en fremvisning af nogle af de elementer som eleverne har arbejdet med i løbet af de sidste tre måneder. Til fremlægningen får eleverne hjælp fra deres lærere til at fremlægge det projekt, de har arbejdet med. Det er en anerkendende tilgang, hvor der er fokus på den enkeltes ressourcer. Eller som Poul Grønhøj formulerer det: ”I stedet for at fokusere på, at der er fem fejl i diktaten, bruger vi vores energi på succeserne og sejrene,” siger han

 

Bifald i stedet for votering

I bålhytten har drengene svært ved at finde modet til at stille sig op og fortælle, så de får en hånd af deres lærer Alexander, der ved hjælp af plancher fortæller om, hvordan bålhytten er blevet opført.

Efter bifald og en kop sodavand er det tid til at gå op i udskolingens lokale. Her er det blandt andet Patrick, der holder et oplæg om togets historie. Han får hjælp af sin lærer Gunnar, der nysgerrigt spørger ind til forskellige detaljer, og desto længere Patrick taler, desto mere flydende bliver oplægget. Der er ingen karaktervotering, men blot et stort bifald, spørgsmål og hyggesnak, og med tilfreds mine byder eleverne tilskuerne på muffins og kaffe. En god folkeeksamen er forbi.

 

 

Forløb for børn som har bekymrende skolefravær

ADRESSE

Heldagsskolen på Lindersvold
Lindersvoldvej 5A
4640 Faxe

CVR 32584292

KONTAKT OS

Forstander
Birgitte Bugge
birgitte@lindersvold.dk
51 21 75 59