Fysikundervisning i det fri
Hver torsdag låner vi den lokale kommunes fysiklokaler til vores udskolingselever. Denne gang skulle eleverne først indhente vandprøver fra vores nærliggende strande.
Det var meningen, at det var en af drengene, der skulle ud i vandet for at hente vandprøver. En brugbar vandprøve til analyse skal hentes ved minimum 50 centimeters dybde, og det er noget, man får våde fødder og ben af. I sidste øjeblik bakkede eleverne ud, og det var deres lærer Alexander, der måtte ud i den efterårskolde fjord ved feddet nær Lindersvold.
Prøverne kom i hus, og dernæst gik turen til Rolloskolen, den lokale kommuneskole, hvor vi hver torsdag fremover låner deres fysiklokale. Gunnar, der er lærer i udskolingen, forklarer, at det er vigtigt, at eleverne prøver kræfter med de naturvidenskabelige fag i lokaler, der har alt, hvad man skal bruge:
”Vores elever skal til folkeskolens afgangsprøver på samme niveau og vilkår som skoleelever fra ordinære skoler, og derfor er det vigtigt, at vi kan tilbyde dem undervisning med de gode faciliteter som fx Rolleskolen har”.
LINKS
ADRESSE
Heldagsskolen på Lindersvold
Lindersvoldvej 5A
4640 Faxe
CVR 32584292