Vores Nyhedsbrev

Læs flere artikler fra vores nyhedsbrev her.

Det bedste var at hjælpe de andre


 
 

Det er ikke præmierne, Emil husker bedst. Men oplevelsen af at kunne hjælpe sine kammerater. En heldagsskoleelev fortæller om sine oplevelser til OL. 

Emil – der i virkeligheden hedder noget andet – er næsten 11 år, og går i fjerde klasse på Heldagsskolen Lindersvold. Og han var vild med at være til OL, fortæller han. ”Det var sjovt. Rigtig godt. Det bedste var bueskydning, jeg vandt ikke nogen præmie, men jeg hjalp de andre”, forklarer han.

”Jeg var rigtig god til det, så det var mig, der fortalte de andre, hvordan de skulle gøre”, siger Emil. ”Var det ikke sammen med en lærer?”, spørger Marianne Grim, der er forstander for blandt andet Heldagsskolen Lindersvold. ”Ja, der var en lærer. Men jeg hjalp læreren med at forklare det. Hvordan man holder på buen og pilen, så man er sikker på at ramme”
”Så du var faktisk en slags hjælpelærer? Det er godt gået”, siger Marianne Grim.

Emil smiler stort og nikker, og så flekser han sin højre arm et øjeblik og lader den falde slapt ned bagefter. ”Jeg bar også en masse træ rundt. Og dagen efter kunne jeg slet ikke bruge min arm. Den hang sådan her” Emil var nemlig med til ”OL Stærkeste”, der er en dyst om at bære så mange tunge ting som muligt.

Dartpile var for korte

Emil har haft en god tur. Hele heldagsskolen boede på en campingplads i hytter, hvor der også var tid til leg og hygge.
Internetforbindelsen var gratis og god, og det var vigtigt forklarer Emil. ”For så kunne jeg se videoer på Tik-tok.”
”Vi lavede da også en masse andre ting?”, spørger Marianne Grim. Det er rigtigt, nikker Emil, der lige skal tænke sig om et øjeblik. ”Vi jonglerede! Og legede en hel masse, der var en god legeplads”, siger han.

Der var faktisk kun to dårlige ting ved OL, siger Emil. For det første var der ikke nok kage, i hvert fald ikke brownies, som er hans yndlingskage. Og så kunne han ikke lide at spille dart. Lidt mærkeligt, når nu det bedste af det hele var bueskydningen, det ved han godt. Men han har en forklaring: ”Det var pilene. De var alt for korte, så er det ikke sjovt”.

   ”Det var sjovt. Rigtig godt. Det bedste var bueskydning, jeg vandt ikke nogen præmie, men jeg hjalp de andre.”

 

Vores OL er altid i udvikling

Vores OL er altid i udvikling

OL på Tvind er årets store sportsbegivenhed som har en lang tradition bag sig, men som også er i konstant udvikling for at tilpasse sig de børn og unge, vi tager med.

At erkende verden gennem kunst

At erkende verden gennem kunst

Kunstoplevelser og kreative arbejdsprocesser er et fundamentalt værktøj som hjælper underviserne og eleverne til at identificere den enkelte elevs læringsstil og styrkesider.

“Noget ind på pluskontoen”

“Noget ind på pluskontoen”

“Vi vil rigtig gerne bidrage til at vores elever oplever sig selv, som værdifulde og betydningsfulde individer. At de oplever sig stærke, dygtige og robuste. De skal have noget ind på pluskontoen.”

Fysikundervisning i det fri

Fysikundervisning i det fri

Hver torsdag låner vi den lokale kommunes fysiklokaler til vores udskolingselever. Denne gang skulle eleverne først indhente vandprøver fra vores nærliggende strande.

At kunne mærke den enkelte

At kunne mærke den enkelte

Poul Grønhøj er daglig leder på Heldagsskolen Lindersvold. Lige nu har han meget fokus på, hvordan elever med skolevægring bliver hjulpet bedst. Og så glæder han sigt til at starte en spritny 0.klasse op.

ADRESSE

Heldagsskolen på Lindersvold
Lindersvoldvej 5A
4640 Faxe

CVR 32584292

KONTAKT OS

Forstander
Birgitte Bugge
birgitte@lindersvold.dk
51 21 75 59