Da Christian fik ro på, kom der fart på læsningen

Christian, der går i 7. klasse på Heldagsskolen Lindersvold, er genert, og taler i enstavelsesord under hætten på den grå sweatshirt. Ja, han er blevet bedre til at læse. Nej, han ved ikke hvorfor. Nej, han ved ikke, hvad han bedst kan lide ved sin skole. Den er bare … fin nok. Måske er den lidt bedre end de fem-seks andre skoler, han har gået på i sine første skoleår, siger han. Han ved det ikke helt. Men siden november har Christian læst 17 bøger. For to år siden var bogstaver volapyk. – Da Christian startede hos os i 5. klasse, kunne han praktisk talt ikke læse. Vi troede, at han måske var ordblind i svær grad, siger hans lærer, Alexander Benesch.

Ro, tid og støtte

Men det var ikke det, der var problemet, viste det sig. Christian havde nemlig bare brug for noget, han ikke havde fået i tilstrækkelig grad førhen. Han havde brug for tid, ro og støtte. Og så sker det: – Christian kommer hen over det punkt, hvor han slipper sin usikkerhed, og tør læse kaste sig ud i det. Så går det lige pludselig meget stærkt, siger Alexander Benesch. – Jeg har altså været meget overrasket over hvor hurtigt det gik med at få læst de bøger igennem, tilføjer han, henvendt til Christian, der kvitterer med et lille smil.

Gyserbøger er bedst

Han går i gang med at fortælle om en ny bog, han er gået i gang med. Den starter med en bloddryppende, afsavet finger, der hænger i en snor ned fra loftet i en mørk kælder. Christian lyser begejstret op ved tanken. – Gyserbøgerne er de bedste, siger han. Men det er ikke kun i danskundervisningen, skoleeleven har taget syvmileskridt. Hans lærer kigger venligt på ham og siger: – Vi startede helt fra begyndelsen da du kom, kan du huske det? Det var noget med at lære at tælle til ti.

Tager udfordringerne op

Så skubber han en matematikopgave, hvor man skal regne ud, hvor mange hele tiere, der er i en række tocifrede tal, frem på bordet og viser den til Christian: – Men den her opgave har du løst helt selv, det er godt gået. Christian tager fat i opgaven, kigger koncentreret på den og ser så op: – Alex, der er jo fejl i den. Prøve at se her, siger han og peger på en besvarelse, der er løst forkert. Alex Benesch er tydeligt imponeret: – Når man kan gennemskue sine egne fejl, så har man virkelig styr på det. Det har taget Christian to år at nå hertil. Det er et virkelig godt eksempel på, at det kan lade sig gøre at indhente den forsømte læring. Men det kræver ro og tid. – Da du startede her, var du en usikker dreng. Men nu tager du udfordringerne op. I alle fag. Christian retter sig op i stolen og smiler. Han ser stolt ud.