Vores Nyhedsbrev

Læs flere artikler fra vores nyhedsbrev her.

Barnet før diagnosen

Barnet før diagnosen

Heldagsskolen Lindersvold har stor erfaring med børn med autisme og andre diagnoser. Forstander Marianne Grim fortæller, at skolens medarbejdere altid ser barnet før diagnosen.

Det bedste var at hjælpe de andre

Det bedste var at hjælpe de andre

Det er ikke præmierne, Emil husker bedst. Men oplevelsen af at kunne hjælpe sine kammerater. En heldagsskoleelev fortæller om sine oplevelser til OL i efteråret 2022.

Vores OL er altid i udvikling

Vores OL er altid i udvikling

OL på Tvind er årets store sportsbegivenhed som har en lang tradition bag sig, men som også er i konstant udvikling for at tilpasse sig de børn og unge, vi tager med.

At erkende verden gennem kunst

At erkende verden gennem kunst

Kunstoplevelser og kreative arbejdsprocesser er et fundamentalt værktøj som hjælper underviserne og eleverne til at identificere den enkelte elevs læringsstil og styrkesider.

Grønne boller på suppen


 
 

En fuldtidsansat kok og en deltidsansat gartner skal hæve det kulinariske kogepunkt på Lindersvold. For sund kost og god indlæring hænger sammen. I denne artikel hører vi mere om hvad Michael, som er kok på stedet, har gjort sig af tanker om pædagogik.

Børn får nemmere af at koncentrere sig og lære nye ting, når de får god og sund mad. Det er konklusionen i efterhånden mange undersøgelser, og også den erfaring, som man på Lindersvold har gjort sig i årevis.

 

Skolemad fra jord til bord

Forstander Marianne Grim fortæller:
– Vi kan se, hvor vigtig kosten er for vores elever. Der bliver mere ro i klassen og det går hurtigere med at lære det, de skal, når de får noget ordentligt at spise, mad, der både er indbydende og sundt. 

Gennem de sidste år har køkkenet på Lindersvold været bemandet af køkkenassistenter og studerende, der sammen med pædagoger og lærere har lavet maden. Men selvom der har været mange spændende ting på menuen, er det nu på tide med en målrettet indsats, hvor et af punkterne er flere hjemmedyrkede grøntsager på tallerkenerne. En deltidsansat gartner skal nemlig sørge for, at vores køkkenhave bliver passet og plejet i samarbejde med STU-eleverne på stedet.

– Vi har en grøn profil her på stedet, og derfor giver det rigtig god mening med en samlet indsats, for vi synes det er enormt vigtigt at vores børn og unge kan opleve processen fra jord til bord, siger Marianne Grim.

Pædagogikken er Michaels hemmelige ingrediens

Lindersvolds nye kok, Michael, har lavet mad på landets fineste restauranter, men skiftede for flere år siden gourmetserveringerne ud med pædagogisk madlavning. Hans ambition er at lave nogle gode undervisningsforløb, hvor eleverne lærer at lave og spise god, sund mad, der giver energi og kræfter.  

I dag har Markus, som er elev på heldagsskolen, og Michael, Lindersvolds nye kok, syltet mirabeller, som de har været på stranden og plukke sammen.
– Jeg tror, at Markus fik en rigtig god følelse af medbestemmelse, at han virkelig bidrog med noget godt. Det gør også mig glad, for det er den måde, jeg føler, jeg bidrager med noget på, siger Michael, der siden 1. august har indtaget det store kantinekøkken på Lindersvold. Her skal han både tilberede sund kost til vores børn og unge, og udvikle skoleforløb og praktikker.


Sund mad giver energi til at lære nyt

Michael har arbejdet på landets fineste restauranter, været chef i en stor kantine-koncern og haft sin egen café i indre by i København. Men så fik han nok. For tre år siden skiftede han spor og blev faglærer på en produktionsskole.

”Det, der tiltaler mig ved det her job, er arbejdet med de unge. Jeg vil gerne have nogle gode forløb, hvor de får lærer noget og får mere selvtillid, en oplevelse af, at de kan en masse”, siger Mikael, der med egne ord er ”helt færdig” med Københavns restaurantscene. Det er børnene og de unge, der giver mening for ham. Både at lave mad med dem og til dem. Han har tidligere kokkereret for Løkkefondens Drengeakademi, og der erfarede han, at sund mad er nødvendigt, hvis børn skal lære: ”God mad giver energi og kræfter, og det har børn brug for, hvis de skal lære noget”, siger han.



Mental sundhed i at dyrke sin egen mad

På Lindersvold hænger de røde æbler som modne sensommerlys i frugtplantagen, og i højbedene står forskelligt grønt klar til høst. Et stort stykke af haven er pløjet op, for vores grøntsagsproduktion har fået vokseværk, og der skal mere hjemmedyrket grønt på tallerkenerne.

Michael fortæller, at han derhjemme dyrker det meste af familiens grøntsager selv, og at han selv oplever, at der er enormt meget at hente i at dyrke sig egen mad.
”Det er der rigtig meget sundhed i, også mental sundhed. Det kan godt være, at det ikke er verdens smukkeste grøntsager, man får ind. Men vi har selv sået og passet dem, og nu skal vi spise dem. Det er meget berigende proces”, siger han.  

Forløb for børn som har bekymrende skolefravær

Børn får nemmere af at koncentrere sig og lære nye ting, når de får god og sund mad.

ADRESSE

Heldagsskolen på Lindersvold
Lindersvoldvej 5A
4640 Faxe

CVR 32584292

KONTAKT OS

Forstander
Birgitte Bugge
birgitte@lindersvold.dk
51 21 75 59